Info om intern flytning

Intern flytning, er når man søger en anden bolig på det kollegium, man allerede bor på.

Du skal bo på et kollegium i min. 6 mdr. før du kan søge om intern flytning.

For at søge om intern flytning, skal du lave en ny ansøgning på hjemmesiden ( www.kollegierneskontor.dk ) Når du angiver din adresse på kollegiet, og søger samme kollegium, vil du automatisk blive intern ansøger, og dermed komme øverst på ventelisten for kollegiet (ikke de andre KKIK kollegier)
NB! Beboere på følgende kollegier, kan ikke søge intern flytning via KKIK, men skal henvende sig til administrationen for det pågældende kollegium:
Øresundskollegiet, Sofiegården, Det Ny Emdrupborg Kollegium, Grønjordskollegiet, Rigshospitalets Kollegium, Holmbladsgade, Stærevej, Amagerbrogade og Sømoseparken.

Under særlige forhold kan du angive, om du kun søger en bestemt etage eller fx. et bestemt værelsesnr. eller blok.

Hvis du søger sammen med en anden ansøger, skal du huske at ansøgningen kun tæller som intern, hvis det er dig som er hovedansøger.

Vær opmærksom på flg.:

  1. Når du flytter internt, kommer du altid til at betale dobbelt leje under istandsættelsesperioden - dvs. ½ måned. Normalt opsigelsesvarsel gælder, men vi forsøger at genudleje, så du kun skal betale dobbelt i en halv måned.
     
  2. Du skal betale fuld depositum for den nye bolig. Dit nuværende depositum kan ikke overføres til en anden bolig.
     
  3. Du skal selv sige din nuværende bolig op, hvis du får en bolig som intern ansøger. Den bliver ikke automatisk opsagt, da administrator ikke kan gøre det for dig.
    Hvis du siger op for sent, kan vi ikke nå at genudleje hurtigt, og så kommer du til at betale leje i den fulde opsigelsesperiode.
    Du kan læse mere om dit opsigelsesvarsel her: https://www.kollegierneskontor.dk/default.aspx?func=article.view&mid=128&topmenuID=126&id=127&lang=DK